Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform
Hælrevner kan være dybe og gå helt ned i det levende væv. De kan hurtigt blive så dybe at de begynder at væske/bløde.
Årsag:
Skyldes ofte fodtøjet. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går – det kan også give hælrevner.
Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.
Behandling:
Fodterapeuten fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op. Er revnerne meget dybe, er det vigtigt at vide, at fodterapeuten beskærer den hårde hud i og omkring revnerne, men revner skal have lov at hele op. Dette gøre bedst ved at smøre fødderne i en god fed creme. Derudover kan man have brug for at have en lille stødabsorberende indlæg i skoen Og så selvfølgelig skifte det fodtøj ud, som er årsagen til problemerne.
I klinikken sælger vi den effektive Lipid creme fra Allpresan, som er god som natcreme til hælene.